ReachOut WorryTime

ReachOut WorryTime er en app, der fokuserer på problemhåndtering. Appen fungerer ved at man nedskriver sine bekymringer i løbet af dagen for på et senere tidspunkt at behandle disse. Du indstiller i app’en, hvornår det er ‘bekymringstid’. Dette er samtidig det eneste tidspunkt, hvor bekymringer kan fjernes, suppleres med løsninger eller uddybes. Hvis den samme bekymring dukker op flere gange kan man trykke på denne under sin liste af bekymringer, hvortil antallet tælles og vises. En bekymring fjernes ved at “krølle” den sammen, mens der er bekymringstid. Tidspunktet for bekymringstid kan løbende ændres mens tidsrummet kan være 5, 10, 15 eller 20 minutter.

Alt behandling af bekymringer bliver gemt i appens historik hvori det beskrives, hvor mange gange de er tænkt over samt supplerende noter. Alle data er markeret med en dato. Appen har mulighed for at give påmindelser om ‘bekymringstid’. Det er også muligt at sætte en pin-kode på appen samt slå lyde til og fra.

 

Godt at vide:

  • Da appen kan komme til at indeholde personfølsomme oplysninger anbefales det at pinkode-funktionen i appen benyttes.
  • Appen er udviklet i Australien og er tilknyttet det Australske sundhedssystem. Det frarådes derfor at bruge telefonnumrene i appen.

 

Kæmper du med tvangstanker, kan du finde gode råd fra MindHelper her.

+

  • WorryTimes rating ligger på 2.05. Det der trækker op er appens design og funktioner som fungerer rigtig godt. 
  • Udviklet i samarbejde med fagpersonale, dog findes der ingen klinisk validering af effekten.

 

÷

  • WorryTime bygger på en kognitiv metode, men ikke alle elementer er helt tydelige i det perspektiv.
  • Appen fås kun på engelsk

 

 

Brugerperspektiv:

WorryTime er afprøvet i samarbejde med Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Behandlerne gav i starten af forløbet udtryk for, at appen ikke gav mening, og havde svært ved at finde relevante patienter.
Behandlerne kendte ikke til metoden som appen benyttede, hvilket også gjorde det svært at anbefale metoden.
Der blev udtrykt bekymring for om appen kunne være kontraproduktiv ved at minde patienter om bekymringer frem for at “glemme” dem. Bekymringer om appen skyldes udelukkende en vurdering fra behandlernes side baseret på formodninger.
Senere i forløbet, da behandler var bedre bekendte med appen fandt de relevante patienter at præsentere den for. Fra disse patienter fik behandlerne positiv respons. Patienterne roste appen, og var glade for at have den som en del af behandlingen.

Læs mere

Tekniske informationer

Funktioner

Add Worry (tilføj bekymring):

'Add Worry Time' laver en lille note (bekymring) som gemmes på telefonen. Det fungerer bedst, hvis du kort eller i stikord kan formulere din bekymring og supplere med en note. Dette skyldes at man på listevisningen over bekymringer (se My Worries) ikke kan se lange sætninger. Hvis du skriver en lang sætning vil du kun se den første del af din bekymring på listevisningen. Dette gør det sværere at skelne mellem bekymringer på listevisningen.

My Worries (mine bekymringer):

En lille sky i øverste hjørne af appen gør det muligt at se din liste af bekymringer uden for bekymringstid.

Worry Time (bekymringstid):

Når det er bekymringstid tilgås bekymringerne som herefter kan beholdes, suppleres eller fjernes.

Metode

Appen benytter en kendt metode ‘grubleri’, der skal gøre op med negative tankestrømme (også kendt som negative automatiske tanker) for at disse kan behandles senere. Metoden benyttes blandt andet i kognitiv adfærdsterapi.

Målgruppe

Appen kan benyttes af alle, men er tiltænkt personer med angst.

Udvikler og samarbejdspartnere

ReachOut Worry Time er udviklet af Reach Out Australia, der er et Australsk initiativ, der siden 1998 har hjulpet unge med mentale problemer.

Appen er er udviklet i samarbejde med Centre for Clinical Interventions, der foretager kliniske psykosociale undersøgelser, superviserer interventioner inden for psykiatrien og behandler voksne med angst, spiseforstyrrelser og humørsvingninger.

Data og sikkerhed

Du bør være opmærksom på, at nedskrevne bekymringer kan indeholde personfølsomme oplysninger, der lagres lokalt på telefonen. Derfor anbefales det, at patienten anvender appens pin-kode funktion så denne data sikres. Når der er en personlig kode på appen og data lagres lokalt på telefonen bør der ikke være problemer i forhold til sikkerhed.

Klinisk effekt

Der findes ingen studier af appens kliniske effekt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Psykiatrien i Region Syddanmark Region Syddanmark CoLab Denmark