PanicRelief

PanicRelief er en app der støtter dig i at få kontrol over din angst. Appen har 4 redskaber der kan støtte dig i situationer, hvor du føler optræk til et angst- eller panikanfald. Appen er lydløs, og kan derfor bruges i de fleste situationer. Der er visuelle animationer der guider dig igennem øvelserne på skærmen, så du hurtigt kan lave øvelserne på farten.

Der er 4 øvelser. Den første hedder “BRYST”, der er en vejrtrækningsøvelse til at undgå hyperventilation. Den anden øvelse “FIRKANT” er en kendt metode indenfor Kognitiv Adfærdsterapi, der handler om at “trække vejret i firkanter”, som hjælper til at få kontrol igen. Tredje øvelse hedder “ARM” og er en simpel afspændingsteknik. Den sidste øvelse er “KROP”, der hjælper med at få vendt uroen i kroppen til en behagelig strøm. Her kræves det at man har læst artiklen “Hvad er et panikanfald”, der er tilgængelig i appen.

Godt at vide:

+

  • PanicRelief har fået en høj score på 2,33. Det skyldes generelle høje karakterer i Apptjekkeren, hvor specielt appens baggrundsinformation trækker gennemsnittet op.
  • Der er både en gratis version og en betalingsudgave af PanicRelief.  I gratisudgaven har man kun adgang til øvelsen “ARM”. I Betalingsudgaven har man adgang til alle fire øvelser. 
  • Lider du af angst, kan du finde 9 gode råd fra MindHelper her.

 

÷

  • Man skal være opmærksom på at data sendt med funktionen “send fejlmeddelse” sker fra egen mail, hvilket kan betyde at data ikke er krypteret. 
  • Der ikke udført effektstudier på appen, men øvelserne baserer sig på den velkendte metode kognitiv adfærdsterapi. 

 

 

Brugerperspektiv:

I behandling har responsen på appen været positiv, og i testen af appen har patienter udtalt at de har oplevet at appen har givet et værktøj til at styre angst, når de mærker, at den kommer snigende. Derudover har en bruger sagt at det er ”Gode vejrtrækningsøvelser som gør at angsten ikke tager overhånd.”

Læs mere

Tekniske informationer

Funktioner

PanicRelief indeholder fire øvelser:

BRYST:
- viser dig hvordan du trækker vejret normalt, og hvordan du undgår at trække vejret for dybt og hurtigt, som kan føre til hyperventilation. Hyperventilation vil gøre dig svimmel og utilpas.

FIRKANT:
- er en kendt metode i Kognitiv Adfærdsterapi. Den kaldes ofte 'at trække vejret i firkanter’. Animationen giver dig både visuelt og mentalt fokus, hvis du bruger den under et angstanfald, og den hjælper dig med at få kontrol over dig selv igen.

ARM:
- viser en hurtig og enkel afspændingsteknik, som kan bruges til at afkorte og mindske panik og angst.

KROP:
- er en visualiserings øvelse som er nyttig, når man har læst teksten 'Hvad er et panikanfald' og derfor ved hvad en 'kamp-flugt reflex' er. Det er bedst, hvis man også har prøvet at bruge de andre redskaber i PanicRelief. Følg animationen og lad uroen indeni blive transformeret til en mere behagelig strøm.

Metode

PanicReliefs øvelser baserer sig på kognitiv adfærdsterapi, en metode hvortil der findes mange evidensstudier, og som samtidig bruges bredt som behandlingsmetode til psykiske vanskeligheder.

Målgruppe

For at bruge PanicRelief skal man være fyldt mindst 14 år. Hvis man er mellem 14-18 kan PanicRelief bruges såfremt en forælder eller værge er inddraget og sikrer sig, at alle vilkår for brug er opfyldt. Derudover er tilpasningen til målgruppen veludført. Der er dog en del tekst i appen, og den henvender sig derfor ikke til brugere, der ikke er læsestærke eller som har svært ved at koncentrere sig. 

Udvikler og samarbejdspartnere

PanicRelief er udviklet af den danske psykiater og specialist i kognitiv terapi, Marianne B. Geoffroy. Du kan læse mere om hendes arbejde her.

Data og sikkerhed

PanicRelief indsamler ikke persondata, og kategoriseres i laveste risikoklasse, hvilket betyder den er sikker at bruge. Man skal dog være opmærksom på at data sendt med funktionen "send fejlmeddelse" sker fra egen mail, hvilket kan betyde at data i mailen ikke er krypteret. 

Klinisk effekt

Der er ikke nogle specifikke undersøgelser på den kliniske effekt på selve appen, men øvelserne i PanicRelief baserer sig på kognitiv adfærdsterapi, en metode hvortil der findes mange evidensstudier, og som samtidig bruges bredt som behandlingsmetode til psykiske vanskeligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Psykiatrien i Region Syddanmark Region Syddanmark CoLab Denmark