eMoods Bipolar Mood Tracker

eMoods er an app, der giver dig mulighed for at få et overblik over dit humør, din vægt og din søvn. Appen er beregnet til personer der har en bipolar lidelse, depression, angst eller et generelt behov for at føre humør-dagbog.  eMoods er et alternativ til håndskrevne notater, og et redskab til dem der foretrækker at bruge en app. eMoods får en karakter (score) på 2.08 og er gratis at bruge. Fordelen ved appen er at den har få funktioner, som gør den nem at bruge. Dine data bliver gemt på telefonen, så du selv har kontrol over hvem der kan følge med i dine notater. Ulempen er at det er en amerikansk app, så man skal kunne forstå engelsk. Samtidig er parametrene hver inddelt i en skala på 4 trin, hvilket betyder at det er begrænset hvor tydeligt de mindre udsving i ens humør bliver registreret. 

Godt at vide:

  • eMoods gemmer kun data på din telefon, så hvis du mister din telefon mister du også din data
  • eMoods er en amerikansk app, som kræver at man kan forstå engelsk
  • eMoods er et alternativ til håndskrevne notater

 

+

  • eMoods er gratis, men hvis man vil tilgå alle funktionerne koster det penge
  • eMoods er udviklet simpelt
  • eMoods deler ikke data med tredjeparter

 

÷

  • eMoods noterer ikke det tidspunkt du indtaster din data på, og det kan være mangelfuld information ift. at genkende mønstre og tendenser
  • eMoods er på engelsk
  • Ved indtastning af din data kan en dårlig dag og en meget dårlig dag ligge under samme kategori.
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Psykiatrien i Region Syddanmark Region Syddanmark