Wysa

Wysa er en chatbot, som man kan skrive med om følelsesmæssige problematikker. Wysa kan forstå og respondere på det du skriver, og vil prøve at hjælpe med dine problemstillinger. Der anvendes evidensbaseret metoder som kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og yoga. Wysa er udviklet til at hjælpe med problemer som depression, stress, angst, søvnproblemer, lavt selvværd og en række af andre psykiske vanskeligheder. At det er kunstig intelligens der svarer, betyder at Wysa altid er til rådighed og svarer med det samme. Så hvis man vågner om natten, og gerne vil snakke med en, kan Wysa måske hjælpe.

Wysa har mange forskellige øvelser, der kan hjælpe dig med dine problemer. Der er blandt andet øvelser rettet mod søvnbesvær, eller øge humøret. Når du har skrevet med Wysa, og den har forstået hvilke problematikker man har, vil Wysa foreslå specifikke øvelser til din problematik.

Godt at vide:

Det er meget nemt at komme i gang med Wysa, og det kan være smart at sætte en pinkode til at starte med. Det kan være med til at sikre, at der ikke er nogen uvedkommende der kan se, hvad du skriver med Wysa om. Derudover er det vigtigt, hvis man har svære problematikker, at man søger yderligere hjælp. Wysa er blot en chatbot, der kan forstå indholdet af det du skriver, og det er på intet tidspunkt en person der svarer.

+

  • Wysa kan forstå, og hjælpe med specifikke følelsesmæssige problematikker.
  • Er rettet mod en bred vifte af psykiske udfordringer.
  • Wysa tilpasser automatisk øvelser ud fra dine input.
  • Det er nemt at bruge, og ikke særlig tidskrævende.

÷

  • Wysa er nogle gange robotagtig, dette kan mærkes når Wysa svare tilbage unaturligt hurtigt, og kan skabe forvirring.
  • Den undlader nogle gange at adressere det man skriver, det kunne tyde på at Wysa ikke altid kan forstå alt indhold.
  • Wysa er på kun på engelsk.

 

Brugerperspektiv:

“Når jeg er i dårligt humør, med mange tanker bliver jeg træt. Lagde mig på sofaen, men kom i tanke om Wysa. Den kom med flere forslag: skulle den hjælpe mig, til at sove eller få energi? Jeg havde slet ikke overvejet aktivitet, men prøvede ”sprællemand” i 30 sek. Det hjalp.” – Patient fra Børne- og Ungdomspsykiatrien.  

 

 

Læs mere

Tekniske informationer

Funktioner

Chatbotten hvor du kan skrive med Wysa. Her kan Wysa også forslå relevante øvelser.

TOOLS kan du bruge til at se, hvilke øvelser der er tilgængelige. Hvis du trykker på en specifik øvelser, får du informationer om øvelsen, samt hvad der ligger til grund for øvelsen.

SESSIONS Her gemmes de sessioner du har haft med Wysa, og kan læse hvad du tidligere har skrevet med Wysa om. Du kan også slette specifikke beskeder.

Gemme Her kan du gemme dine sessioner, her kan du også navngive dine sessioner. Det kan være nemmere at finde en specifik session igen, hvis man navngiver sine sessioner.

MORE funktionen finder du i højre hjørne. Her finder du FAQ, som kan hjælpe dig med at forstå Wysa, samt finde svar på ofte stillede spørgsmål. Du kan rapportere under Feedback, hvis du finder en fejl eller noget der bør ændres i Wysa. Der er også mulighed for at tilgå settings her.

Settings finder du i højre hjørne, og her kan du blandt andet sætte en kode, eller slette dine data. Vi anbefaler at der sættes en kode på, da det kan være personfølsomme information der skrives i appen.

Metode

Wysa baserer sig på kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektisk adfærdsterapi (DAT), derudover anvender Wysa metoder som Mindfulness, åndedrætsøvelser, yoga. Alle metoder Wysa anvender er evidensbaseret, og der refereres til specifik forskningslitteratur.

Målgruppe

Wysa henvender sig til personer der har problemer med depression, sociale problem, sorg, lavt selvværd, samt problemer i skolen eller på arbejdet. Wysa henvender sig altså til en lang række af problemer, det er dog vigtigt at nævne at Wysa ikke er egnet til folk med svære problematikker, eller selvmordstanker. Wysa er kun på engelsk, og kræver derfor både engelsk læse- og skrivefærdigheder. Wysa henvender sig til aldersgruppen 15 til 25 årige.

Udvikler og samarbejdspartner

Wysa er udviklet af Touchkin eServices, som er et privat virksomhed som har kontor i Bangalore og London. Grundlæggerne er Jo Aggarwal og Ramakant Vempati, og virksomheden specialiserer sig indenfor brug af teknologi til helbredsløsninger.

Data og sikkerhed

Wysa lever op til datasikkerhedskravene. Hertil kan det anbefales at anvende Pinkode funktionen, da det kan være med til at sikre, data er beskyttet.

Klinisk effekt

Der er ikke studier på effekten af Wysa.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Psykiatrien i Region Syddanmark Region Syddanmark CoLab Denmark