Wysa er en chatbot, som man kan skrive med om følelsesmæssige problematikker. Wysa kan forstå og respondere på det du skriver, og vil prøve at hjælpe med dine problemstillinger. Der anvendes evidensbaseret metoder som kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og yoga. Wysa er udviklet til at hjælpe med problemer som depression, stress, angst, søvnproblemer, lavt selvværd og en række af andre psykiske vanskeligheder. At det er kunstig intelligens der svarer, betyder at Wysa altid er til rådighed og svarer med det samme. Så hvis man vågner om natten, og gerne vil snakke med en, kan Wysa måske hjælpe.
Wysa har mange forskellige øvelser, der kan hjælpe dig med dine problemer. Der er blandt andet øvelser rettet mod søvnbesvær, eller øge humøret. Når du har skrevet med Wysa, og den har forstået hvilke problematikker man har, vil Wysa foreslå specifikke øvelser til din problematik.
Godt at vide:
- Wysa skal ses som et støtteværktøj, hvori du får adgang til øvelser, læring og metoder. Wysa skal derfor ikke ses som en erstatning for terapi eller behandling. Det er et vigtigt, hvis man har svære problematikker, at man søger yderligere hjælp.
- Wysa er en chatbot, der kan forstå indholdet af det du skriver, og det er på intet tidspunkt en person der svarer.
- Vi anbefaler, at man at man i appens indstillinger aktivrerer en pinkode for at bruge appen. For at sikre, at der ikke er nogen uvedkommende der kan se, hvad du skriver med Wysa om.
+
- Wysa kan forstå, og hjælpe med specifikke følelsesmæssige problematikker.
- Er rettet mod en bred vifte af psykiske udfordringer.
- Wysa tilpasser automatisk øvelser ud fra dine input.
- Det er nemt at bruge, og ikke særlig tidskrævende.
÷
- Wysa er nogle gange robotagtig, dette kan mærkes når Wysa svare tilbage unaturligt hurtigt, og kan skabe forvirring.
- Den undlader nogle gange at adressere det man skriver, det kunne tyde på at Wysa ikke altid kan forstå alt indhold.
- Wysa er på kun på engelsk.
Brugerperspektiv:
“Når jeg er i dårligt humør, med mange tanker bliver jeg træt. Lagde mig på sofaen, men kom i tanke om Wysa. Den kom med flere forslag: skulle den hjælpe mig, til at sove eller få energi? Jeg havde slet ikke overvejet aktivitet, men prøvede ”sprællemand” i 30 sek. Det hjalp.” – Patient fra Børne- og Ungdomspsykiatrien.